Der er nogle ting, man simpelthen ikke kan få nok af…

article-2526024-1A2FCB7500000578-216_634x425

… sådan står der cirka på et stort skilt i vinduet i Supershoppen – FCKs fan-shop (“Supershoppen” – alt ved den klubs branding skriger bare af 1990’erne) som bloggeren ofte cykler forbi. Udesejre over Tottenham kan vist godt tilføjes denne liste over ting. Derudover følger fem observationer om aftenens skønne, skønne kamp nedenfor (første back-to-back win for West Ham på White Hart Lane siden 1966…).

1. Det var virkelig misfitsenes aften på White Hart Lane. Taylor, Jarvis, Maiga, McCartney og Adrian strålede vel nærmest (samt Adebayor for det stakkels hjemmehold)? Perfekt, at det var i pisøsregnvejr i floodlightsenes skær. (Læs: Kunsten at inkorporere akavede engelske vendinger i danske sætninger.) Det kan godt være, at formationen ikke var den på papiret stærkeste, men Allardyce blev vel fuldstændig redeemet af de 11 valgtes præstationer og nogle meget kvikke udskiftninger?

2. Jovist, Spurs var klart bedst den første halve time, men nogle gange har man en fornemmelse af, at det hele er en del af masterplanen. De skabte jo ikke mange åbne chancer, og efterhånden blev den virkelig stereotype Allardyce-strategi med lange lossede bolde sværere og sværere at styre for det stakkels, stakkels hjemmehold.

3. Det var ret grineren at se Tim Sherwood og Sir Les på trænerbænken. Hvis aftenens resultat er en indikation på deres niveau, så håber bloggeren på en langvarig fastansættelse.

4. James Collins har formentlig verdens grimmeste tatoveringer. Det gør det blot til endnu bedre stil, at han smed trøjen ud til de konstant mere højrøstede udefans. Det kronede en vel nærmest perfekt aften for vores allesammens Ginge?

5. Lad os så få Sunderland i semien! (Og lad den tankede selvtillid forplante sig til ligaen – Maiga-hattrick på Old Trafford? Vi har vel lov at drømme…)

Dette indlæg blev udgivet i Kampe, West Ham og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar