Cardiff

1017128_10202352137276691_1114538673_n

5 observationer fra dagens ultravigtige sejr i Sydwales (foruden den på billedet), hvor bloggeren ved slutfløjtet var udmattet, som havde han selv spillet 90 minutter.

1. Det er sgu ret meget sjovere at vinde engang imellem end at gå fra røvfuld til røvfuld. Heldet (der var vel ret beset mål til Cardiff og et par situationer som kunne have udløst straffespark) og viljen var der endelig samtidig. Der blev fandeme lavet nogle heroiske tacklinger og blokader, og også de mere tekniske spillere knoklede. Mere af det!

2. Andy Carrolls blotte tilstedeværelse syntes at give alle – medspillere og supportere – et løft. At han så ellers virkede ganske rusten er ikke så vigtigt; han var ikke mere rusten end til at kunne lave en assist.

3. Adrian ser virkelig lovende ud, men er måske vel begejstret for at blive på stregen.

4. Carlton Cole er, trods alle sine åbenlyse begrænsninger, langsomt men sikkert ved at bevæge sig helt mod toppen af undertegnedes liste over all-time favorit hammers, Mark Noble er, trods alle sine, også deroppe af, og jeg begriber ikke, hvordan så relativt mange hammers kan have så meget imod Matt ‘Definitionen på Honest Pro’ Taylor.

5. Det var bare en sejr over Cardiff, og træerne er bestemt ikke vokset voldsomt tæt på himlen. Centerforsvarskrisen tager atter til med Tomkins’ karantæne, og selvom Demels skade angiveligt ikke er så slem, som den så ud, så er vi vel uden 3/4 af vores foretrukne backkæde i næste kamp(e)?

Dette indlæg blev udgivet i Engelsk Fodbold, Kampe, West Ham og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

En kommentar til Cardiff

  1. Hammers skriver:

    I øvrigt kan det oplyses at Nocerino, der er på vej til West Ham ifølge Skysports (er landet i London) er Italiens svar på Kevin Nolan, i hvert fald ud fra fra de beskrivelser jeg har fået.

Skriv et svar