What a difference…

West+Ham+United+v+Fulham+Premier+League+doANM0ML9EFl

… a day makes sang en eller anden kvinde i en sang, som siden har hærget som baggrundsmusik i alskens reklamefilm, tv-indslag, serier m.v.

Det er egentlig en udmærket sang, og en hurtig research viser, at damen bag umiddelbart lød navnet Dinah Washington, og havde adskillige andre skarpe skud i bøssen end dette ene nummer. Det er imidlertid sagen fuldstændig uvedkommende, for i denne sammenhæng, skulle vi egentlig kun bruge den ene linje, som alle kender: For sikke da en forskel dagens kamp har gjort på hvilepulsen og humøret generelt for alle hårdt prøvede hammers. For slet ikke at tale om ligatabellen, som også tager sig anderledes attraktivt ud ved dagens afslutning sammenlignet med dens begyndelse. Nedenfor følger fem observationer om den smukke og dejlige 3-0 sejr over Fulham tidligere i dag.

1. West Ham var klart bedst, men det offensive spil var stadig forkrampet indtil den forløsende scoring, som ret beset var temmelig heldig. Hvis man skal tage ja-hatten på, så havde Maiga en af sine bedre kampe på toppen, og Cole bejlede selvsagt til en start-plads næste gang.

2. Fulham spil og attitude ligner noget der kunne ende i nedrykning. Man fik flashbacks til West Ham for nogle år siden, da man så Scotty Parker tæske rundt og forsøge at skabe alt på egen hånd. Man kan altid glæde sig over, at nogen har det værre end en selv, og Martin Jol lignede en mand med en skemalagt tur til skafottet lige efter kampen. På den baggrund skal man nok heller ikke lade træerne vokse ind i himlen inden de næste par kampe på baggrund af dagens resultat.

3. Sex, drugs and Carlton Cole er tilbage på the Boleyn Ground!

4. Man bliver helt træt ved tanken om, at alverdens kloge mænd formentlig vil bebrejde Allardyce (som i selv samme kloges mænd optik, ikke kan gøre noget rigtigt), at han startede med Cole og Ravel på bænken, når nu de i den grad var kampafgørende. Man fristes til allerede nu at pippe, at deres kampafgørenhed måske netop skal ses i forhold til, at de blev sendt ind på det helt rigtige tidspunkt mod et mørt og middelmådigt forsvar. Tænk blot på, hvor ofte andre hold har gjort det mod West Ham i tidligere inkarnationer – f.eks. anno Zola eller Grant…

5. November sluttede lykkeligt, og det bliver alligevel jul i år!

ra'vel ¿@morrisonravel 10m pic.twitter.com/cekxde2sJf  Reply  Retweet  Favorite

Dette indlæg blev udgivet i Kampe, West Ham og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 kommentarer til What a difference…

  1. Denkroellede_oekonom skriver:

    Så må vi ikke håbe, at en sløj indsats tirsdag aften i det sydlige London kickstarter et second season syndrom.

    • sygogmunter skriver:

      Second season syndromet er vel allerede ret blomstrende. Men fingrene krydses da, så knoerne bliver hvide, i aften.

      • Denkroellede_oekonom skriver:

        Det er vel ikke helt sløjt. Forsvaret holder relativt tæt. 14 mål i 13 kampe. Heraf de 6 mål mod Shitty og Chelskis.

        Der virker mere til at være lidt SønderjyskE over den (altså før den her sæson). Ikke godt, lidt stabilt med enkelte udfald, og med evnen til at vinde når det begynder at se lidt skidt ud. Lidt på den måde, hvor det aldrig rigtig føles som farligt for alvor.

        Analysens rigtighed kræver naturligvis sejr over Palace nuher. Men så er det 11. pladsen.

  2. Denkroellede_oekonom skriver:

    På mit arbejde håber vi for tiden på, at Finansministeriet udviser lidt forståelse for livets virkelige omstændigheder.

    Det er vel omtrent svarende til det håb man kunne have haft til Palace-kampen.

Skriv et svar